Kemilærers tilstand ikke så slem som først antaget

Den lærer fra Ikast, der tirsdag var involveret i en arbejdsulykke på en skole, er ikke så hårdt medtaget som først antaget, fortæller skolelederen.

Den forbrændte lærer blev mandag fløjet fra skolen i Ikast til Rigshospitalet.
Den forbrændte lærer blev mandag fløjet fra skolen i Ikast til Rigshospitalet.
Foto: Svend-Vilhelm Ravnkilde Mikkelsen, TV MIDTVEST

Et lærerforsøg i kemi på 7. klassetrin udviklede mandag en stor stikflamme, som forbrændte en 35-årige kvindelige lærer. I første omgang antog man, at der var tale om en alvorlig skade, men det nedtoner skolelederen tirsdag.

- Vi fik i går at vide, at lærerens tilstand ikke var så slem som først antaget. Siden da har vi ikke hørt nærmere, fortæller skoleleder på Ikast Nordre Skole, Bo Nielsen.

Fysikholdets anden lærer greb resolut ind og slukkede ilden. Undervejs ringede eleverne 112, løb efter hjælp og assisterede med vand til køling af læreren. Skolen har gjort flere tiltag oven på den dramatiske kemitime. 

- Allerede i går kontaktede vi Ikast-Brande Kommunes Pædagogisk Psyklologisk Rådgivning. De har her til morgen holdt samtaler med den syvendeklasse, som var vidner til uheldet.

- Vi er meget opmærksomme på, at eleverne kan reagere på vidt forskellige måder. Nogle reagerede i går, og nogle vil måske først gøre det om nogle uger. Det vil vi naturligvis tage hånd om, siger skolelederen.

Den forbrændte lærer blev fløjet fra skolen til Rigshospitalet.