Kemikaliebrand i Kølkær

26 mand igang med at slukke brand i maskinhus, hvor dieselolie og tønder med ukendte kemikalier var flydt sammen.

Ved middagstid i dag gik der ild i et maskinhus på Resenborgvej i Kølkær ved Herning. Branden bredte sig hurtigt og på grund af at maskinhuset indeholdt flere tønder med ukendte kemikalier samt en 2500 liter dieseltank, der var gået hul på, var der både 12 mand fra Herning Brandvæsen og 14 mand fra Beredsskabstyrelsen Midtjylland tilstede for at slukke branden.

- Vi skulle jo have skovlet de forskellige ting op, og det gjorde Beredskabsstyrelsen, siger indsatsleder Frey Pedersen fra Herning Brandvæsen.

Der var gået ild i flere maskiner og traktorer,  og ilden havde fat i taget og en tilstødende bygning, før brandfolkene fik den bekæmpet.

Ingen kommet tilskade og de er stadig ikke opklaret, hvordan ilden kunne opstå. et bud er dog fra en traktor, som blev forsøgt startet uden held, kort før middag.