Kattehus skal brændes

Brandvæsenet overvejer at sætte ild til et kattehus.

07032010katte011.jpg

Et stuehus ved Voel skal nu måske brændes ned af brandvæsenet.

Huset har været hjem for 100 racekatte, der i lang tid var indespærret i deres eget lort. I januar greb Dyrenes Beskyttelse ind og fjernede kattene, der blev anbragt på Brande Dyreinternat. Men huset kan aldrig bruges til beboelse igen, og derfor har husets ejer ifølge Midtjyllands Avis kontaktet brandvæsenet i Silkeborg for at høre, om brandvæsenet kan bruge huset i forbindelse med en brandøvelse og altså brænde det ned.

I øjeblikket afventer Brand og Redning i Silkeborg en tilbagemelding fra politiet, der skal give en tilladelse.