Kastede molotovcocktail: Nu skal ung mand i fængsel

Foto: Lasse Uttrup, TV MIDTVEST

Kastede molotovcocktail: Nu skal ung mand i fængsel

En 23-årig mand forsøgte at sætte ild til en bygning tilhørende boligselskabet Lejerbo i Holstebro.

Det er her molotovcocktailen er kastet gennem ruden. Foto: Lasse Uttrup, TV MIDTVEST

Et år og 9 måneders ubetinget fængsel.

Sådan lyder dommen til en 23-årig mand, der den 11. september i år forsøgte at sætte ild til en kontorbygning ejet af boligselskabet Lejerbo på Thorsvej i Holstebro, blandt andet ved hjælp af en molotovcocktail.

Her vågnede en beboer på Thorsvej lidt før midnat og opdagede, at der var ild i en bygning, der tilhører boligselskabet Lejerbo.

To ruder var knust ind til et kontor og en gildesal. I bygningen fandt politiet en molotovcocktail og en benzindunk, som var kastet ind. Den 23-årige er tidligere straffet, men ikke for ildspåsættelse.

Han blev fængslet direkte efter dommen, men har valgt at tage sig betænkningstid til at overveje, om han vil anke sagen. 

Læs også Anholdt for molotov-brand

MOLOTOVCOCKTAIL

  • En molotovcocktail er en hjemmelavet brandbombe. Den består af en flaske fyldt med en brændbar væske (som regel benzin), og med en klud stikkende ud af åbningen. Kluden antændes og flasken kastes mod målet, knuses og den brændbare væske antændes.
     
  • Molotovcocktailen er opkaldt efter Vjatjeslav Molotov, der var udenrigsminister og krigsminister i Sovjetunionen under 2. Verdenskrig.
     
  • Navnet blev skabt af finske soldater under Den finske Vinterkrig, der med succes anvendte våbnet mod de invaderende sovjetiske tropper – især kampvogne. Ikke ved at sætte ild til dem, men ved at forbruge den ilt som motoren og besætningen skal bruge.