Kaserner mangler soldater

Et nyt ansættelsessystem betyder, at kasernerne i både Holstebro og Skive mangler soldater. Ledige stillinger er nemlig ikke blevet slået op.

Soldatermangel 123r54.jpg

For halvandet år siden holdt Forsvaret op med at beordre soldater fra job til job. Soldaterne skal nu selv søge ledige stillinger, og de forskellige enheder skal selv lave stillingsopslag. Men det arbejde har haltet gevaldigt.

- Vi skal selvfølgelig lige vænne os til at skrive stillingsannoncer. Der er en sagsbehandlingstid - man skal sikre sig, at det juridiske er i orden, at lønnen er ok. Det sørger Forsvarets personelstyrelse for at hjælpe os med, og efterhånden går det bedre og bedre.

Det forklarer Bjarne Højgaard Nielsen, der er regimentschef hos Jydske Dragonregimentet i Holstebro.

Men selvom det tabte nu er ved at blive indhentet, giver det problemer.

- Vi spiller 11-mandsfodbold med 8-9 mand på holdet i nogle enheder - uden reserver. Det betyder simpelthen, at vi løber ekstra stærkt, og det bider sig selv i halen, for så er der noget, der hedder afspadsering og under afspadsering er der nogle andre, der skal dække ind, og så kører den der lidt onde cirkel, siger Rene Nyborg Sindberg-Sørensen til TV MIDTVEST. Han er stabschef hos Ingeniørregimentet i Skive.

I netop Skive steg det normerede antal soldater med det seneste forsvarsforlig, og det efterlod et stort antal ledige stillinger, som nu skal besættes.

Men det kan tage flere år at få lappet hullet, forklarer stabschefen hos Ingeniørregimentet i Skive.

 

TV MIDTVEST har kigget nærmere på problematikken. Du kan se hele to indslag om soldatermanglen her på siden.

2:32
Kaserne mangler soldater, og et nye ansættelsessystem har forsinket ansættelsesprocessen.

1:50
I Karup giver Forsvarets nye HR-strategi nye udfordringer med sikre specialiseret arbejdskraft.