Karup-radar skal hjælpe i kampen mod IS

Når de danske F-16 fly til oktober trækkes hjem fra kampen mod Islamisk Stat, bliver de erstattet af en radarenhed fra Flyvestation Karup.

Radarenhed.jpg

Folketingets Udenrigspolitiske Nævn har torsdag besluttet, at de danske F-16 fly skal erstattes af en radarenhed, som sendes til Irak for at hjælpe resten af koalitionen i kampen mod Islamisk Stat. Her skal den være med til at overvåge og koordinere luftrummet.

Enheden er hjemmehørende på Flyvestation Karup, og har tidligere været udstationeret i Afghanistan.  

- Den kompetence vi har demonstreret, den kender amerikanerne. De har specifikt spurgt, om den var til rådighed igen, siger Søren Andersen, der er oberst i Den Værnsfælles Forsvarskommando.

Det er første gang at radaren skal til Irak. Men opgaven er den samme, som radar-enheden tidligere har løst i Afghanistan.

Der er ikke sat tal på, hvor meget mandskab der sendes til Irak. Men lige nu tyder det på, at cirka 20 mand skal afsted.

De danske F-16 fly trækkes hjem til oktober, men der kan gå længere tid, før radaren udsendes.

Se her et indslag fra da enheden trænede til missionen i Afghanistan i 2012: