Karup Lufthavn må fyre

Norwegian aflyser alle flyvninger fra Karup i vinterperioden. Og det kommer til at betyde fyringer i Karup Lufthavn.

Karup Lufthavn_type1.jpg

Fra den 30. oktober er det slut med at flyve med Norwegian fra Karup til København. Og den beslutning får nu konsekvenser for driften af lufthavnen.

- Det kommer til at betyde, at vi mangler en indtægt på 8-10 millioner kroner. Dem skal vi så prøve at finde ud af, hvor vi kan spare. Vi er ved at revurdere vores budget for næste år, og alt andet lige, så er der ingen tvivl om, at vi skal ud og afskedige nogle folk, siger lufthavnschef Erik Jakobsen til Viborg Stifts Folkeblad.

Efterspørgslen er for lilleNorwegians

flyvninger til Kastrup lufthavn i København har ikke været populære nok. Heller ikke efter Viborg og Holstebro kommuner har indført buslinjer direkte til lufthavnen.

- Vi har kæmper for Karup-ruten, og de lokale kræfter har gjort deres bedste for at støtte udviklingen, men vi ser os alligevel nødt til at lukke Karup i vinterprogrammet. For at holde vores omkostninger og dermed priser lave, må vi hele tiden sikre, at vi sætter vores fly ind der, hvor efterspørgslen er størst, siger Johan Bisgaard Larsen, der er presse- og markedschef hos Norwegian.

Ærgeligt for området

Erik Jakobsen mener at lukningen af flyruten er et hårdt slag til hele Midt- og Vestjylland.

- »Vi er kede af det på hele Midt- og Vestjyllands vegne, for det er Midt- og Vestjylland, der mister en mulighed,« siger han til Viborg Stifts Folkeblad.