Karup Lufthavn fyrer hver femte

Cimber Sterling har fjernet 27 procent af afgangene, og Norwegian er helt væk. Nu må Karup Lufthavn fyre otte medarbejdere.

Cimber_Karup.jpg

Det har været en hård måned for Karup Lufthavn. Først meddelte flyselskabet Norwegian, at de daglige ruter til København ikke var rentable, og at man stoppede samtlige ruter. Onsdag fortalte Cimber Sterling så, at de fjerner 27 procent af deres afgange.

Færre afgange, færre ansatte

Den store nedgang i afgange får nu konsekvenser for lufthavnens ansatte. Lufthavnschef Erik Jakobsen meddeler, at der fra torsdag eftermiddag bliver fyret 8 ansatte, det svarer til 20 procent af medarbejderstaben.

Cimber Sterling vil, på trods af nedskæringerne, indsætte større fly på de mest populære afgange.