Kartofler kan også varme

Karup Kartoffelmels Fabrik har netop fået halvanden million til at forsøge at få varme ud af kartoffel-affaldet.

KarupKartoffelmelsfabrik001.jpg

Kartofler har altid være det økonomiske omdrejningspunkt i Karup. Nu har kartoffel-melsfabrikken fået 1½ million til at finde ud af, om der osse er varme i kartoflerne.

Pengene kommer fra Region Midtjylland, og er altså øremærket et projekt der går ud på at omdanne kartoffelskræller og andre rester fra produktionen til biogas - og dermed energi. Fabrikken laver hvert år 13.000 tons affald, og hvis det kan lykkes at lave biogas ud af skrællerne, så er det mere end rigeligt til at dække hele byens energi-behov.

Men inden de kan varme sig på kartoflerne i Karup, kræver det en investering på 25-40 millioner kroner. Penge, som kartoffelmelsfabrikken vil investere, hvis de indledende forsøg går godt.