Kartoffelavlere i føretrøjen i EU

Danske kartoffeavlere giver konkurrenter i andre EU lande baghjul når det gælder udbytte

Kartoffelavlere i føretrøjen i EU

Danske kartoffelavlere på vej mod det bedste udbytte i hele EU

De midt- og vestjyske kartoffel-producenter er, sammen med kollegerne i resten af Danmark, tæt på at overhale konkurrenterne i EU når det gælder udbytte på markerne, skriver Landbrugsavisen.

Den danske kartoffelproduktionen har været inde i en markant, positiv udvikling de senere år og er nu på vej mod en sikker førsteplads, foran ærkerivalerne fra Holland.

Det viser tal fra FN’s landbrugs- og fødevareorganisation, FAO, som Flemming Nør-Pedersen, direktør i Landbrug & Fødevarer, præsenterede på ”Store Kartoffeldag” i Vingstedcentret.

»I er på vej til at blive de bedste kartoffelavlere i EU,« lød det opmuntrende fra talerstolen, til de danske producenter.

De hollandske udbytter ligger stabilt omkring 45 ton pr. hektar i gennemsnit. De danske udbytter er derimod inde i en udvikling.

Fra 2010 til 2014 steg gennemsnitsudbyttet med to ton årligt. Fra godt 35 ton pr. hektar til små 45 ton pr. hektar i snit.

Fortsætter den udvikling, så har de danske kartoffelavlere allerede taget førertrøjen når det gælder udbyttet pr. hektar.

Ser man på EU som helhed er tendensen også at der er tale om stigende udbytter.  Ifølge Landbrugsavisen er stigningen blot mindre end for danske udbytter og niveauet er betydeligt lavere.

I 2014 lå gennemsnitsudbyttet på lige under 35 ton pr. hektar indenfor EUs grænser. hele EU.