Karen og Benth kan ikke sælge huset: Det er for billigt

Hus på landet med en pris under 400.000 kan ikke sælges. Køberne kan ikke få realkreditlån til huset. Det er for billigt, og ligger det forkerte sted.

Karen og Benth Kristiansen (Her sammen med deres datter) er flyttet i en ældrebolig. Deres hus igennem et helt liv kan de ikke sælge. 395.000 er ellers ikke meget for et hus. Men ingen vil låne potentielle købere penge. Foto: Christian Fomsgaard, TV MIDTVEST

Det kan være rigtig svært at komme af med sit hus, hvis man bor i et skævt postnummer, og huset koster under en halv million kroner.

Selvom der dukker en køber op, er det nemlig svært at låne penge hos kreditforeningerne. Det problem kender Karen og Benth Kristiansen fra den lille by Knudby nord for Viborg alt til. 

Læs også Få et overblik over ny aftale for realkreditområdet

Huset koster 395.000 kroner. Sat ned fra 475.000. Der har været en håndfuld potentielle købere, men ingen kunne få et realkreditlån. 

- Det lyder jo helt fjollet, når man siger det, siger parrets datter Britta Kristiansen. 

Karen og Benth har forsøgt at sælge boligen i Knudby siden de flyttede i en ældrebolig for to år siden. 

- Køberne får af vide, at huset ligger det forkerte sted og at det er for billigt. Kreditforeningen tør ikke at låne penge til det, siger Britta Kristiansen. 

Politisk slagsmål

Formand for landdistriktsudvalget i Viborg Kommune, socialdemokraten Mette Nielsen, mener at historien er større end bare Benth og Karen Kristiansens hus. Hun mener, der er et strukturelt problem, som bør løses politisk. 

- Løsningen er, at vi får lavet en statslig pulje, som regeringen må gå i spidsen for, så vi kan understøtte, at de kan blive lidt mere risikovillige. Så vi kan få en udvikling ude i de små samfund, siger Mette Nielsen. 

Regeringspartiet Venstre har på Christiansborg også en landdistriktsordfører. det er Thomas Danielsen. Han er på ingen måde enig med Mette Nielsen i løsningen på Karen og Benth Kristiansens problem. 

- Det er jo hardcore socialisme at skulle lave statslån, som skulle reguleres af staten. Hvis man gør det, så skal lånene være dyrere end de private, det står der simpelthen i konkurrencelovgivningen. Derved bliver det altså provinsen, der skal betale de dyre lån, og dem i byerne, der så kan få de billige lån. Det vil være ren gift for provinsen, hvor vi jo heldigvis ser nogle fantastisk gode takter, siger Thomas Danielsen. 

Læs også Ekspert: Fordelene ved realkreditlån er stadig i overtal

Han mener regeringen på en lang række punkter har gjort forholdene bedre for boligkøbere i provinsen de senere år. Han nævner for eksempel, 6 måneders reglen (Som gjorde det svært at få et boliglån, hvis det blev skønnet, at boligen ikke kunne sælges inden for seks måneder), som er fjernet.  

- Vi har altså sikret nogle konkrete initiativer, som gør, at det bliver lettere at låne penge. Vi ser, at det virker. De få steder hvor det ikke virker i dag, er det typisk fordi, det er et afgrænset område, hvor kommunen har svigtet totalt. Eller også er det decideret set noget gammelt ragelse, man forsøger at sælge, siger Thomas Danielsen. 

Mere risikovillighed er nødvendig    

Mette Nielsen fastholder, at kreditforeningerne kunne hjælpe flere huse i landdistrikterne til at skifte hænder, hvis staten vil give en hjælpende hånd i en eller anden form. 

- Jeg er ikke i tvivl om, at hvis der var en eller anden form for garanti, en økonomisk garanti, så tror jeg, man kan puffe lidt til den risikovillighed, som er nødvendig fra kreditforeningerne, siger Mette Nielsen. 

Britta Kristiansen mener det er uacceptabelt, at kreditforeningerne giver afslag med baggrund i hvor huset ligger. 

- Hvis vi alle sammen får nej til at låne penge til huse på landet, så skal vi jo alle sammen bo i byen, siger Britta Kristiansen.