Loyal arbejdskraft: Karen har arbejdet på sygehuset i 41 år

En ny bog fortæller historien om 130 år med Viborg Sygehus. Sygeplejerske Karen Gaarn-Larsen har været med i fire årtier.

Afdelingssygeplejerske Karen Gaarn-Larsen har bidraget til den nye bog. Foto: Jan Ebbesen, TV MIDTVEST

Fredag udkom der en ny bog om Viborg Sygehus

Afdelingssygeplejerske Karen Gaarn-Larsen er en dem, der har bidraget med oplysninger om sygehusets 130-årige historie. Og hun har i den grad erfaringsgrundlaget i orden. Hun har arbejdet på sygehuset i 41 år og er stolt af sin arbejdsplads. 

Læs også Vigtige eltavler ramt af vandskader på Regionshospital Viborg

- Huset emmer af kvalitet. Der er en vilje til at ville, og det er fantastik at opleve, siger hun.

Bogen, der har titlen Det Midtjyske Rigshospital, er skrevet af museumsinspektør Peter H. Iversen. Han fortæller, at det er en del af domkirkebyens historie, der hidtil har været ufortalt.

- Vi ved rigtigt meget om mange ting, institutioner og foreninger i Viborg, men Viborg Sygehus har vi ikke vidst ret meget om før nu, fortæller han.

Karen Gaarn-Larsen havde første arbejdsdag på sygehuset den 1. august 1978. Hun husker stadig den tid, da man brugte kongeligt porcelæn som bækkener - og dengang overlægens ord var lov.

- Når overlægen kom, blev der stille. Det var jo ærbødighed - de havde jo en enorm magt, siger hun. 

Sygehuset er i dag Viborgs største arbejdsplads med 2.500 ansatte. Det behandler hvert år 90.000 patienter.

00:32 Luk video
02:07

To kvinder har været ansat i henholdsvis 41 og 50 år på sygehuset i Viborg

Luk video