Karen Hækkerup ny direktør for landbruget

Justitsminister Karen Hækkerup overtager posten som direktør hos Landbrug & Fødevarer.

karen.jpg

Karen Hækkerup tiltræder som ny direktør for Landbrug & Fødevarer. Dermed trækker hun sig fra politik og jobbet som landets justitsminister.

Socialdemokraten overtager jobbet i Landbrug & Fødevarer efter den tidligere forsvarsminister Søren Gade (V), der sagde sit job op d. 24. september i år.

Karen Hækkerup var fødevareminister i fire måneder i perioden august 2013-december 2013, inden hun overtog hvervet som justitsminister efter Morten Bødskov.

Hun stopper i Folketinget med øjeblikkelig virkning og tiltræder som ny direktør for Landbrug & Fødevarer d. 20. oktober.