Kanin bliver mere og mere populært på tallerkenen

Kaninkød er både fedtfattigt og klimavenligt. Og så er det blevet en mere populær spise end nogensinde før.

Café En Bid af Himlen i Skive kan man blandt andet få serveret tarteletter med kaninkød.
Café En Bid af Himlen i Skive kan man blandt andet få serveret tarteletter med kaninkød.
Foto: Torben Mondrup, TV MIDTVEST

Selvom du ikke lige kan finde det hos din lokale købmand, så er der ingen tvivl. Der kommer mere og mere kaninkød på de danske tallerkener. Selvom kaniner oftest anses som kæledyr, så er der flere fordele ved kødet. Det er nemlig både fedtfattigt og klimavenligt - og det har skabt en stigende interesse for at holde slagtekaniner.

- Det er en af mine store interesser, og jeg er sikker på, at det er noget, der kommer til at være fremtid I, siger Kirsten Holt Andersen, der er holdleder på produktionshøjskolen Marienlyst i Skive. 

Produktionshøjskolen startede op med slagtekaniner for to år siden, da Landbrug & Fødevarer var ved at udvikle reglerne til økologisk kaninavl. Det er dog ikke kun på produktionsskolen, at kaninkødet er populært. Flere og flere har nemlig meldt sig på banen som kaninavler gennem den seneste tid.

- Jeg tror, at det har noget at gøre med den trend, der er i tiden. At folk gerne vil dyrke deres egne fødevarer. Man vil gerne have lidt høns og æg i baghaven, og man vil også gerne producere noget kød. De færreste har jo plads til en ko i deres baghave, derfor er kaninen et velegnet dyr, siger Torben Christensen, der er formand hos Danmarks Kaninavlerforening.

Slagtekaninerne når en ret pæn størrelse, inden de slagtes.
Slagtekaninerne når en ret pæn størrelse, inden de slagtes.
Foto: Torben Mondrup, TV MIDTVEST

Smager som kylling 

Kaninkødet fra produktionsskolen i Skive bliver sendt til slagteren – noget ryger også ud til en lokal café i Skive, som burger kylling i flere af deres retter. 

- Kaninen kan du bruge på samme måde som kyllingen. Så de retter man bruger kylling i, kan man erstatte med kanin. Det er især de sydlandske, spansk, italiensk, Frankrig har det også, som anvender kaninen. Og der er rigtig mange spændende retter, om det er kold eller varm – til frokost eller om det er aftensmad, lyder det fra Charlotte Højbjerg, der er leder af Café En Bid af Himlen i Skive.

- Kaninkød er mageret, for der er næsten ikke noget fedt i kødet. Der er meget proteien i, og så er det mere fast end kylling, siger Kirsten Holt Andersen.

Hvert år bliver der slagtet 340 millioner kaniner. Danskerne importerer omkring 30 tons kaninkød om året.

2:06
Hele indslaget om kaninerne kan du se lige her.