Kandis måske i retten

Den tidligere trommeslager i Kandis sagsøger sit gamle band, fordi han mener, han har penge tilgode

Kandis_type1.jpg

Medlemmerne i Kandis kan nu måske se frem til at komme i retten. I hvert fald er de blevet sagsøgt af den tidligere trommeslager, Benny Jensen, fordi han mener, at han har penge til gode.

Men det kan være, at retssagen slet ikke bliver til noget. Trommeslageren har nemlig sagsøgt bandmedlemmerene personligt og ikke selskabet, der står bag, og som er ansvarlig for økonomien.

Den 8. september tager retsafdelingen i Thisted stilling til om Benny Jensen kan få lov til at justere sin sag. Hvis ikke, kan han ikke rejse sagen igen, da den vil blive forældet, skriver Nordjyske Stiftstidende.