Kamp om plads til vindmøller

Et lokalt vindmøllelaug vil foran en svensk energi-gigant, når der skal rejses vindmøller ved Ejsing.

141109vindmolle001.jpg

Vindmøllelauget i Ejsing føler sig overset af Holstebro Kommune. Det svensk-ejede firma Vattenfall er i gang med at få tilladelse til at rejse tre vindmøller samme sted, som vindmøllelauget ønsker at rejse vindmøller.

Men det svenske firma kom først. Derfor skal deres VVM-undersøgelse gøres færdig, før Holstebro Kommune vil behandle vindmøllelaugets ansøgning.

- Vi er nødt til at følge den procedure der normalt vil være. Det er den der kommer ind først, der skal behandles først, siger Eli Vium, Dansk Folkeparti, der er formand for teknik udvalget i Holstebro Kommune.

Energivirksomheden Vattenfall er ejet af den svenske stat, og har dansk kontor i København. Vindmøllelauget ser hellere, at et eventuelt overskud fra møllerne går til de lokale.

- De sætter ikke de møller op, fordi det er Ejsing og Vinderup. De sætter de møller op, fordi de vil tjene nogle penge, og de penge beholder de. De kommer aldrig ud til de lokale borgere, og det ønsker vi, at de skal, siger Karl Christiansen, der er medlem af Ejsing Vindmøllelaug.

En ændring i lovgivningen fra 2008 giver borgerne i nærheden af nye vindmøller ret til at eje 20 procent af vindmøllerne.

Se Karl Christiansen forklare, hvorfor de lokale skal have førsteprioritet til at bygge vindmøller: