Kamp om lyset i fyret

De lokale er utilfredse med, at Lyngvig fyr har mistet gamle fejende lys.

111111_Nr._Lyngvig_Fyr.jpg

Et rigtigt fyrtårn skal lyse i en roterende, fejende bevægelse - og ikke i blink!

Sådan mener mange beboere på Holmsland Klit, og de er stærkt utilfredse med, at lyset i Lyngvig Fyr netop er blevet udskiftet.

- Alle er meget kede af det. Når vi sidder og sælger billetter, spørger folk, hvad er det da I har lavet med lyset, fortæller Ingrid Fjord, der er af de frivillige "fyrmostre", der sørger for, at der stadig er offentlig adgang i det gamle fyr.

De lokale får støtte fra det tidligere folketingsmedlem Jens Christian Lund, men ifølge Farvandsvæsnet bliver det svært at opfylde deres ønske om at få ændret på lyskeglen.

Det gamle lys er blevet udskiftet efter et påbud fra Arbejdstilsynet, fordi det indeholdt kviksølv -   og Farvandsvæsnet siger, at det teknisk ikke er muligt at lave et fejende lys som i gamle dage i stor målestok.

 Fyrmoster Ingrid Fjord fortæller her, hvorfor de lokale ikke bryder sig om det nye lys:

0:44

 

1:37
Naboerne til Lyngvig Fyr er i oprør - de vil have deres gamle fyrlys tilbage.