Kamp om åbningstider i Struer

Butikkerne i Struer er dybt uenige om, hvornår det er bedst at holde åbent.

22StruerAabningsTIder.jpg

Efter lukkeloven er blevet ændret, har butikkerne mulighed for at have længere åbent. Og det opfordrer Struer Handelstandsforening til, at medlemmerne benytter sig af.

- Kunderne handler senere og senere. Her i byen lukker vi klokken fem, men vi har hørt, at man gerne vil have vi holder længere åbent. Så nu vil vi forsøge med en ekstra halv time, siger Jess Zobbe, der er bestyrelsesmedlem i Struer Handelsstandsforening.

Åbent til 14 i weekenderne

Men det er ikke alle der er enige i den beslutning. Hos Profil Optik har de ikke tænkt sig at rette ind.

- Hvis vi skulle lave noget om, så har vi faktisk mere efterspørgesel i starten af dagen,end vi har i slutningen af dagen, siger indehaver af Profil Optik, Claus Thunø.

De nye åbningstider vil betyde åbent til 17.30, og om lørdagen til klokken 14.

- Vi synes at åbningstiderne  passer fint nu. Vi har tilpas nok kunder fra morgenen af, og det vil være synd at rykke dem en halv time frem, siger indehaver af Kappel Guld & Sølv, Susanne Kappel.

Kan koste kunder

Men handelstandsforeningen frygter, at kunderne så vil flytte handlen til større byer som Holstebro.

- Hvis ikke vi kan blive enige om det her, så vil vi jo stadig have nogle af vores egne Struerfolk, som vil handle udenbys, siger Jess Zobbe.