Kaj Munks præstegård åbner som museum

Vedersø Præstegård åbner i morgen som museum for offentligheden. Men Kaj Munks søn vil stadig ikke udlevere de gamle møbler.

Vedersoe_Praestegaard001.jpg

Præstegårdens stuehus og de tilhørende avlsbygninger er de senere år blevet renoveret for seks millioner kroner. Målet var at genskabe stemningen og miljøet fra Kaj Munks tid.

Sidste efterår blev der holdt rejsegilde, og nu er restaureringen færdig før tid. Ringkøbing-Skjern Museum overtager den daglige ledelse af præstegården, som nu får faste åbningstider.

Fra 1. juni vil der hver tirsdag, torsdag og søndag være offentlig adgang fra 11 - 16.

Vedersø Præstegård er overtaget af staten, men mangler fortsat at få udpeget en bestyrelse og få de penge, som er blevet afsat på finansloven.

Her svarer museumsleder Lisbeth Lunde Lauridsen på, om hun tror, at museet får overdraget de oprindelige møbler fra Kaj Munks efterkommere: