Kænguru på springtur

En hvid kænguru føjter i øjeblikket omkring ved Haunstrupvej i Videbæk.

Dyret løb hjemmefra den 23. august sammen med sin makker og de indtog naboens majsmark. Den ene kænguru - en lille brun hun-kænguru - er fanget igen, men ejeren mangler altså fortsat den anden, som er hvid, og har nu efterlyst den gennem politiet i Ringkøbing.

Ejeren Ernst Wittrup regner med, at dyret fortsat er i området, og han håber på at få sin kænguru hjem igen, for en hvid kænguru er sjælden.

Se Ernst Wittrup fortælle om sine dyrs her:

Også en slange løs

Politiet i Ringkøbing kan også berette om en bortløben slange på Fjord Alle i Ringkøbing.

Her har en 60 cm lang RosenBoa taget flugten. Slangen er grumset hvid med et lyserødt skær og en stribe ned langs kroppen. Den er ikke farlig, forlyder det.