Kæmpe USA-ordre til Siemens

Siemens Wind Power har sikret sig den største ordre af onshore vindmøller til dato.

Siemens2.Consolidated.jpg

Fabrikken i Brande skal levere 258 vindmøller på hver 2,3 megawatt til vindmølleparker i Iowa i USA. Når vindmøllerne kører fra januar 2012, vil den samlede kapacitet kunne forsyne 190.000 amerikanske husstande med grøn elektricitet.

Samlet løber ordren op i ca. fire milliarder kroner, og ordren udgør ca. 10 procent af Siemens Wind Powers samlede ordrer.

Den nye ordre vil ikke direkte afføde nye arbejdspladser, men inden jul offentliggjorde virksomheden at den skulle bruge 400 nye arbejdere. En del af dem er ingeniører.