Kæmpe tyveri af rav fra ravmuseet

Op mod 75 kilo uerstatteligt rav blev natten til søndag stjålet fra ravmuseet i Thyborøn.

19RavTyveri.jpg

Bjarne Hansens drøm om at genåbne sin fars berømte ravmuseum i Thyborøn ligger i ruiner. Bjarne Hansen er søn af miljøaktivisten Rav-Aage, og sammen har de gennem 70 år opbygget en imponerende samling rav. Da han i morges ankom til faderens gamle museum, blev han mødt af et chokerende syn.

- Jeg kan se at alt rav ligger på gulvet, og montrene står åbne, alt stort rav er væk, simpelthen væk. Det er to livsværker. Det er både min fars og mit. Det er det, og det er bare væk, siger Bjarne Hansen.

I løbet af natten er tyve sluppet afsted med mellem 50 og 75 kilo rav, stykkerne var op mod et kilo tunge og ser ud til at være nøje udvalgt i montrene.

- Det kunne jo godt tyde på et vist kendskab til det, så det er ikke nogen tilfældige nogen, de vidste hvad de gik efter, fortæller han.

Samlingen har en tid været på JyllandsAkvariet i Thyborøn, men sidste år tog Bjarne Hansen den hjem til Rav-Aages gamle museum for at udstille den her. I år skulle have været det første store år.Bjarne Hansen anslår værdien af det sjålne rav til flere hundrede tusinde kroner, og samlingen er ikke forsikret. Men det er ikke pengene, men ravet han savner

- Det er så unikt inden i. Strukturen inden i. Det er de eneste der findes i hele verden, det kan simpelthen ikke erstattes.

Bjarne Hansen agter dog stadig at genåbne Rav-Aages gamle museum af de rester, tyvene lod ligge.