Kæmpe oprydning efter Bodil

Sidste års to voldsomme storme gik hårdt ud over de midt- og vestjyske skove, men nu er oprydningsarbejdet for alvor i gang.

130114storm2.jpg

I efteråret var det 'Allan', der ruskede op i træerne, og i december slog 'Bodil' til. De to voldsomme storme, der gik henover landsdelen i slutningen af 2013, har været hårde ved de midt- og vestjyske skove.

Dansk Skovforening vurderer, at omkring 430.000 m2 skov blev ødelagt i Midt- og Nordjylland, og derfor bør der udbetales erstatning til skovejerne, mener foreningen.

Den sag tager Stormrådet stilling til på et møde d. 16. januar.

Stråsø Plantage var den skov, der blev hårdest ramt i Danmark. 15 mand er hver dag i gang med motorsave og store skovningsmaskiner. De fleste træer fra skoven kan bruges til videre forarbejdning, men nogle er så ødelagte, at de kun kan bruges til flis.

- Vi kommer til at fælde rigtigt meget af træet for tidligt, for det har ikke opnået de dimensioner, som det egentlig gerne skulle have, siger Thomas Borup Svendsen, der er skovrider i Naturstyrelsen Vestjylland.

Mange af træerne har desuden ikke nået at vokse sig så store, som de skulle. Det betyder, at Naturstyrelsen ikke kan tjene nær så mange penge på dem som planlagt. Desuden er det noget dyrere at transportere træerne ud skoven, når de ligger som et spil Mikado.

1:56
Efterårets to voldsomme storme gik hårdt ud over de midt- og vestjydske skove. Nu er oprydningsarbejdet for alvor i gang - også i Stråsø Plantage.