Galleri: Kæmpe oplevelsespark tager form

Der er sket lidt, siden byggeriet af Naturkraft ved Ringkøbing gik i gang sidste år.

Natur 3
Foto: Jørgen Ahler, TV MIDTVEST

50 fodboldbaner. Så stort bliver området, hvor oplevelsesparken Naturkraft kommer til at ligge ved Ringkøbing. Byggeriet startede for godt et år siden, og der er sket lidt i mellemtiden.

- Det er dejligt at se, at de tegninger og visualiseringer, vi har set så meget på det sidste stykke tid, er begyndt at løfte sig op, siger Jørgen Lund Møller, der er formidlings og oplevelseschef på projektet.

Naturkraft bliver en af landsdelens største naturattraktioner. Selve oplevelsescentret bliver på 5000 kvadratmeter, og der skal være plads til både oplevelser, udstillinger og café til de 240.000 gæster, man forventer at tiltrække hvert år.

- Vi får blandt andet nogle store plastikkugler, hvor man bliver spændt fast inden i. Så bliver man skubbet ud over kanten og ruller ned i banesporet i 20 sekunder, fortæller Jørgen Lund Møller.

Byggeriet koster 250 millioner kroner og forventes at slå dørene op for turister i foråret 2020.

2:18
Her kan du se hele indslaget om byggeriet.