Kæmpe Kandis-fan: Her får Kewin en stor overraskelse

Egentligt var Kewin bare på arbejde, men dagen blev en smule anderledes end normalt.

1:20
Se hele overraskelsen her.

Kewin Kristensen er vild med Kandis, og det fik hans veninde til at tilmelde ham TV MIDTVESTs konkurrence om to billetter til Dansktop Prisen 2018.

I dag var han så på arbejde, da vores journalist ankom med konfetti – og en gamle særlig hilsen til murersvenden. Se den her:

0:10
En ganske særlig hilsen til Kewin.

Det er ikke helt tilfældigt, at Kewin er fan af netop Kandis.

- Det er glad musik, så det gør mig i godt humør, fortæller den glade Kandis-fan.

Han indrømmer gerne, at det ikke er en helt normal interesse for en mand på hans alder, men det betyder ikke noget.

- Jeg bliver drillet lidt med det, for det er jo ældre mennesker, der hører det. Men det er jeg ligeglad med. Jeg står ved, at jeg godt kan lide det, siger han.

1:50
Det er ikke kun Kewin, der er blevet overrasket i dag. Se her, hvordan vores journalist overrasker Mette med en gang telefonfis.

Dansktop Prisen

Dansktop Prisen finder sted på lørdag den 14. april i Jyske Bank Boxen i Herning.

Showet hylder årets bedste artister indenfor genren med prisuddeling, fest og dans. Der kommer til at være dansktop-musik live fra scenen.

Samtidigt er Dansktop Prisen 2018 en fejring af dansktoppens 50 års jubilæum, og aftenens værter er Keld Heick, Anette Kokholm og Thomas Evers Poulsen.

Hvis du ikke kan komme i Boxen, så sender TV MIDTVEST live hele aftenen på TV MIDTVEST Mokka og på vores hjemmeside.