Kæmpe forskelle i varmepriser

Kæmpe forskelle i varmepriser

Selv om der kun er få kilometer mellem Thyborøn og Harboøre, er der stor forskel i prisen på varme. Og sådan er det mange steder i Midt- og Vestjylland.

Det er blevet oktober, og tid til igen at skrue op for varmen. Og hvor man nogle steder kan give den fuld gas på termostaten, så er andre tvunget til at holde noget igen.

 

Der er nemlig kæmpe stor forskel på, hvad det koster at varme sit hjem op, alt efter hvor man bor.

I Harboøre har de landsdelens billigste varme. Her koster det 8000 at varme et almindeligt en-familieshus op om året.

 

- Det er jo godt. Når man kommer et sted, så hører man lige til, hvor meget de skal af med i varme, siger Ejner Kruse fra Harboøre.

Naboen betaler dobbelt så meget

I nabobyen, Thyborøn koster varmen dobbelt så meget som i Harboøre, nemlig 16.000 om året for et almindeligt en-familieshus.

- Jeg synes da lidt, det er noget mærkeligt noget, når vi bor ti kilometer der fra, at det så ikke er lidt mere jævnbyrdigt, siger Anna Vester Hansen fra Thyborøn.

Når prisen på varme er så meget billigere i Harboøre, skyldes det blandt andet, at varmeværket er 20 år gammelt og gældfri.

Og så producerer værket på varme og el, og det er en fordel.

- Frem for bare at producere varme i en traditionel kedel, så udvinder vi gas af vores træflis og brænder gassen af i en gasmotor, som driver en generator. Og generatoren producerer el, som bliver solgt på nettet til en forholdsvis høj pris, siger varmemester Kim Jensen fra Harboøre Varmeværk.

Hvis du vil se, hvor meget naboerne skal betale i varme, så klik på linket her.

02:19 Luk video