Kæleged mishandlet og dræbt

Ged fundet død i sin stald på en beskyttet arbejdsplads i Viborg. Samme ged er tidligere blevet mishandlet.

Ged med rabies.jpg

Der var smadret en rude, og inde i stalden lå den ene af de to geder der var i stalden død.

Det var det syn, der for nyligt mødte medarbejderne på den beskyttede arbejdsplads væksthuset i Hald Ege ved Viborg.

Geden havde ikke været i udsat for vold i forbindelse med, at den var blevet slået ihjel, men det er kun cirka et halvt år siden, at den samme ged var udsat for grov mishandling. Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Slået med flækket flise

Dengang var geden blevet slået så voldsomt på mule og tænder med en flise, at den efterfølgende ikke kunne spise og måtte have medicin mod smerter.

Politiet tror, det er lokale børn, der har begået overfaldet og kalder episoden for modbydelig.

- At nogen bryder ind til et forsvarsløst dyr. En kæleged, der formentlig selv kommer hen for at ville nusses og så istedet får en sten i hovedet, det er meget alvorligt og efter min mening direkte modbydeligt, siger vicepolitiinspektør Poul Vestergaard-Lau til avisen.

Politiet opfordrer forældre fra Hald Ege til at spørge deres børn om de kender til sagen og politiet kan kontaktes på telefon 114.