Jyske sandsække til Tyskland

Beredskabsstyrelsen Midtjylland sender sandsække i tusindvis til Nordtyskland. Sækkene skal dæmme op i områderne omkring Elben.

_Sandsak_1.jpg

804.000 tomme sandsække er på vej fra Herning til de katastroferamte områder i Tyskland. De skal hjælpe med at undgå oversvømmede huse omkring Lüneburg 50 kilometer sydøst for Hamburg.

Sendt om syd

I morges blev de mange sandsække sendt mod syd i tre lastbiler sammen med to befalingsmænd, tre frivillige og en værnepligtig.

For at sikre at transporten når sikkert frem, bliver den eskorteret af tysk politi.

Vandmasser presses op

For tiden er det områderne omkring Magdeburg, som er hårdest ramt af oversvømmelserne.

De tyske myndigheder forventer dog, at vandmasserne flyder nordpå de kommende dage og derved når Lüneburg.

_sandsakke4.jpg

_Sandsaek.jpg

_sandsak2.jpg