Jyske Bank: Massefyringer på vej

Jyske Bank skærer 177 fuldtidsstillinger væk. 92 vil blive fyret øjeblikkeligt, oplyser banken til fondsbørsen. Målet er en koncern med 4000 fuldtidsjob.

Jyske_Bank.jpg

Der er massefyringer på vej i Jyske Bank.

Banken giver blandt andet et lavere aktivitetsniveau, vigende udlånsvolumen bortset fra nye boliglån, og sammenlægning af stabsfunktioner i BRFkredit og Jyske Bank skylden for, at der nu skal være færre ansatte.

Øjeblikkelig afskedigelse

- Flere stillinger nedlægges med øjeblikkelig virkning og medfører desværre afskedigelse af 92 medarbejdere. De resterende reduktioner finder sted i forbindelse med planlagte pensioneringer, interne rokeringer mv. over det kommende år, skriver banken til fondsbørsen.

Jyske Bank-koncernen havde ved udgangen af maj 4444 fuldtidsansatte. Men som følge af den forventede udvikling i koncernens aktivitetsniveau samt afskaffelse af dobbeltfunktioner i forbindelse med sammenlægningen af BRFkredit og Jyske Bank vil man skære ned på fuldtidsansatte.

/ritzau/

2:01
Jyske Bank med hovedsæde i Silkeborg har i dag sat gang i en stor fyringsrunde. Banken nedlægger i alt 177 fuldtidsstillinger