Jysk industri vokser kun langsomt

Virksomheder i København overhaler jyske virksomheder, når det gælder vækst. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Fra 2000 til 2015 faldt beskæftigelsen i industrien fra 400.000 personer i 2000 til 283.000 i 2015. Størstedelen af faldet er foregået i Jylland.
Fra 2000 til 2015 faldt beskæftigelsen i industrien fra 400.000 personer i 2000 til 283.000 i 2015. Størstedelen af faldet er foregået i Jylland.

Nogle af landet største virksomheder er placeret i Jylland, men de må slide hårdt i det for at vokse. Det viser tal fra Danmarks Statistik, som cheføkonom Anders Høyer, Sparekassen Kronjylland, har regnet på.

- Selvom Grundfos, Danfoss, Vestas og Lego ligger i Jylland, har væksten i den samlede industri i Jylland været 4,5 procent i perioden fra 2000 til 2015. I samme periode har virksomhederne i Københavns omegn haft en vækst på 77 procent. Det er især medicinalindustrien i hovedstadsområdet, der har oplevet en kraftig vækst, de senere år, siger Anders Høyer til Jysk Fynske Medier, som bringer historien.

Vicedirektør Kent Damsgaard, Dansk Industri, er enig i analysen:

- Der er ingen tvivl om, at medicinalindustrien er vokset ganske betydeligt, dels fordi man har fået godt fat i de udenlandske markeder, dels fordi medicinalindustrien er mindre konjunkturfølsom og derfor ikke oplevede samme nedgang som andre brancher under den økonomiske krise i 2008-2009, siger han til Jysk Fynske Medier tirsdag.

Fra 2000 til 2015 faldt beskæftigelsen i industrien fra 400.000 personer i 2000 til 283.000 i 2015.

-Størstedelen af faldet er foregået i Jylland, hvor antallet af industrijob er faldet med 78.000 personer. Det svarer til, at næsten hvert tredje industrijob i Jylland er forsvundet. Det største procentuelle fald er foregået på Fyn, hvor 40 procent af industrijobbene er forsvundet, forklarer Anders Høyer.