Jysk bogbind går konkurs

Samtlige ansatte hos Jysk Bogbind i Holstebro er sendt hjem. Virksomheden er i betalingsstandsning, og banken har lukket kassen.

Jysk_Bogbind.jpg

Jysk Bogbind i Holstebro er gået i betalingsstandsning, og samtlige 60 medarbejdere er sendt hjem. Preben Pedersen der er medejer af firmaet bekræfter overfor TV MIDTVEST, at ordremængden i virksomheden er faldet så meget, at man ikke længere kan overholde, den kredit man har i banken.

Indenfor de seneste år er omsætningen i virksomheden faldet med 20-25 procent.

- Der er krise på det grafiske område. Mange vælger at få produceret grafiske opgaver i udlandet til en lavere pris siger Preben Pedersen til TV MIDTVEST

Preben Pedersen har ejet firmaet sammen med Jan Søgaard siden 2005.