Julehjælp til 180 enlige forsørgere

Dansk Folkehjælp har afsluttet indsamlingen til fordel for årets julehjælp. Kun i Viborg-Skive afdelingen, er der flere ansøgere end hjælpepakker.

JULEHJAELP.jpg

Siden den 28. september har Dansk Folkehjælp samlet ind til årets julehjælp. Resultatet er julehjælp til mere end 180 enlige forsørgere. 

- Det er rigtig, rigtig godt. Hos os, har vi samlet 33.500 kroner ind, og vi havde en forventning om at samle 20.000 kroner. Vi kan jo altid bruge mere og ville gerne tilgodese alle, der ansøger, men vi er godt tilfredse. Vi håber selvfølgelig alligevel vi kan forbedre til næste år, siger Heidi Vinter Cramer fra Dansk Folkehjælp Viborg-Skive.

Julehjælp til mere end 180

Her i landsdelen har afdelingerne i Holstebro, Herning og Viborg-Skive samlet ind. Det er kun i Viborg-Skive de har måttet give afslag til nogle ansøgere. Hos Holstebroafdelingen får 40 familier julehjælp, i Herningafdelingen er tallet 79 og i Viborg-Skive lander der 67 julepakker hos familier, der ellers ikke har råd til at gøre noget særligt ud af julen.   

Julepakke til 1500 kroner

I år var det kun enlige forsørgere på kontanthjælp med hjemmeboende børn under 18 år, der kunne ansøge. En julepakke har en værdi af ca. 1500 kroner og indeholder følgende:

And eller flæskesteg (efter eget valg)RødkålSveskerÆblerRisKirsebærsovsKartofler (hvide, brunekartofler, chips)MandlerSaftJuleslikBrunkager og pebernødderkaffeSodavandAppelsiner / klementinerNødderChokoladeMandelgaveServietter2 gavekort til køb af julegaver (1 til Fætter BR og 1 til Sportsmarster) hver på 500 kr.