Jonas Lössl indkaldt til landskamp

FC Midtjyllands målmand Jonas Lössl er indkaldt som reserve til landsholdets venskabskamp mod Norge i Herning på fredag. (Arkivfoto)

111113_lossl.jpg

FC Midtjyllands formstærke målmand Jonas Lössl er blevet hentet ind som reserve til fredagens venskabskamp imod Norge.

Landskampen spilles fredag aften, og hvis Jonas Lössl kommer ind mellem stængerne, skal han passe et velkendt mål, for kampen spille på MCH Arena i Herning. Den 24-årige målmand må dog væbne sig med tålmodighed, for han sidder bag både Kasper Schmeichel og Stephan Andersen, skriver DBU på sin hjemmeside.

Juelsgårds også udtaget

FCM venstrebacken Jesper Juelsgård, der kommer fra Spjald, er også i truppen til kampen mod Norge, lige som han også var udtaget til EM-kvalifikationskampen mod Malta.

FCM's Morten 'Duncan' Rasmussen, der netop scorede to mål i landskampen mod Malta, var også udtaget til fredagens kamp, men han må melde afbud, efter han pådrog sig en lyskeskade under opvarmningen til fredagens Superliga-brag mod Viborg FF.

Nicklas Helenius er blevet hentet ind som erstatning.