Joker-millionær i Sevel

Joker-millionær i Sevel

Heldig lotto-spiller 3,5 millioner rigere

For en heldig vestjysk lotto-spiller er der nu lagt op til, at sommeren kan blive ikke så lidt sjovere.

Spilleren kunne i weekenden juble over en gevinst på 3,5 millioner i joker.

Der var i lørdags ingen, der ramte syv rigtige i lotto - til gengæld var der altså 3,5 millioner i joker på to kuponer, solgt i Sevel  og Viby Sjælland.

Vinderkuponen i det jyske blev solgt hos Spar Sevel på Søgårdsvej i Sevel, oplyser Danske Spil.

Den heldige vinder vil nu blive tilbudt økonomisk rådgivning af Danske Spil.