John Mayer i Boxen

John Mayer i Boxen

Sangeren og guitaristen spiller i Boxen i Herning til oktober. Det er John Mayers første store turné i tre år.

Skrigenes ejermænd vil nok være lidt ældre, end til den netop overståede Justin Bieber-koncert i Parken, men kvindeskrig skal der nok blive masser af i Herning til oktober. Her gæster sangeren, sangskriveren og guitaristen John Mayer nemlig Boxen.

Efter en halssygdom, hvor han frygtede, at han aldrig ville synge igen, er John Mayer tilbage på sin første store turné siden 2010.

John Mayer udgav i juni 2012 albummet Born And Raised, det femte fra den syvdobbelte Grammy-vinder Albummet debuterede på førstepladsen i seks lande bla. i Danmark, og gik nummer et på iTunes i 30 lande verden over. Han har solgt mere end 17 mio. albums verden over.

Koncerten i Herning er den 15. oktober klokken 20:00, billetsalget starter mandag d. 29. april klokken 10:00.