Johan har tabt tyve pakker smør

14-årige Johan Enevoldsen er med i et forsøg, hvor overvægtige børn skal tabe sig. Tirsdag aften kulminerede kampen mod kiloene ved Søndersø-løbet.

johanlober2.jpg

De mange timer foran computeren er blevet reduceret, og det kan ses på vægten. 14-årige Johan Enevoldsen har tabt sig 5 kilo, siden han i december startede på sin kur.

- Jeg fik ikke en eneste småkage til jul, selv om jeg synes, at det er det bedste i hele verden, siger han.

Han er en del af et forsøg på Viborg Sygehus, der skal få børn, der er truet af overvægt, til at tabe sig. Børnene mødes i det fri en gang om ugen, hvor de løber og udveksler erfaringer.

- Hver uge glæder jeg mig til, at jeg kan komme ned og løbe sammen med dem.

Tirsdag aften skulle kampen mod vægten stå sin prøve, da gruppen deltog i Søndersø-løbet i Viborg.

Johan Enevoldsen havde sat sig som mål, at holde sig under en halv time på de 5,8 km. Hans krydsede målstregen i tiden 29 minutter og 30 sekunder.

1:33