Jobrotation skaber job

Sjørring Maskinfabrik går forrest som det gode eksempel på, hvordan man kan skabe flere arbejdspladser.

jobrotation.jpg

Opskriften er enkel: Giv de fastansatte medarbejdere efteruddannelse og træk samtidig arbejdsløse ind som vikarer. Det udmunder ifølge beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, soc. dem., i noget af løsningen på arbejdsløshedsproblemerne lige nu.

Og på Sjørring Maksinfabrik kan de nikke genkendende til netop den løsningsform. Her har man benyttet sig af ordningen, og det har betydet, at 31 personer har været kaldt ind som vikarer. Blandt andet Karsten Munk, som kom ind som svejsevikar i 2010. I dag er han fastansat og glad for sit job.

- Man føler jo, at man bidrager positivt til samfundet. At der er nogen, der kan bruge den kompetence, man nu engang har. Så alt i alt har det været en win-win situation for mig, fortæller Karsten Munk.

Fint besøg

Og det er blandt andet på grund af Karsten Munks solstrålehistorie, at Sjørring Maskinfabrik i dag fik fint besøg. I dag valgte Mette Frederiksen nemlig at besøge arbejdspladsen med det gode eksempel for at opfordre flere til at gå ad samme vej.

- Hvis det her skal blive en succes, så kræver det, at jobcentre, A-kasser, og faglige organisationer og private virksomheder gør alt, hvad de kan, for at få det skubbet igang. Jeg har sørget for, at pengene er der, fortalte hun under sit besøg.

190 millioner kroner har Regeringen sat af til projektet i sin Akutpakke.

29 af de 31 vikarer, Sjørring Maskinfabrik har brugt, er sidenhen blevet fastansat.

Hør yderligere kommentarer fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen her:

 

 

1:59
MetteFrederiksen