Jobcenter indgår aftale med vagtfirma

Jobcentret i Struer frygter folks voldsomme reaktioner på nedsatte sociale ydelser. Nu hyrer man privat vagtværn til at passe på medarbejderne.

010710_Jobcenter001.jpg

Fra 1. juli er der varslet reduktioner i en række sociale ydelser.

I Struer Kommune frygter man voldsomme reaktioner fra nogle af de borgere, der bliver ramt af disse, skriver Dagbladet Holstebro-Struer. Derfor har kommunen nu indgået en aftale med et privat vagtfirma.

Vi har før haft brug for vagter indimellem

Jobcenterchef Alice Brink tager ingen chancer og vil hellere være på forkant med evt. uro i stedet for at skulle agere i 11. time.

- Vi sidder et sted, hvor folk kan blive frustrerede over, at de skal noget, som de ikke synes, de kan, eller de får færre penge, end de synes, de har brug for, siger Alice Brink til avisen.

I forvejen har Jobcentret nødkald fra alle arbejdsstationer, flugtveje og overvågning.

- Vi har før haft brug for vagter indimellem. Senest da kontanthjælpsreformen trådte i kraft, fortæller Alice Brink.

Også infocenter Struer har vagter tilknyttet.