- Jo vildere jo bedre: Se Susannes flotte naturbilleder

Naturen skal helst vise sig fra sin allermest barske side, når Susanne Worm tager billeder af den. Foto: Rigmor Sams, TV MIDTVEST

1 af 6

- Jo vildere jo bedre: Se Susannes flotte naturbilleder

Susanne Worm tager billeder af naturen ved Vesterhavet. Og jo mere naturen gør oprør jo bedre.

Er der en storm på vej eller er der tunge regnvejr skyer - så tager hun til havet for at fotografere. Susanne Worm er morsingbo og vild med natur - gerne en natur i oprør.

Naturen har mange ansigter – jeg kan især godt lide, den der er lidt oprørt.

Susanne Worm, fotograf, Mors.

- Naturen har mange ansigter – jeg kan især godt lide, den der er lidt oprørt. Jeg hører havet, som ligesom er i oprør. Det er fantastisk. Og det er så flot, når man kan se, hvordan vinden tager fat i sivene og de bølger, som var det hår der flagrer i vinden, siger Susanne Worm.

 

Susanne Worm bor på Mors men tager ofte til Thy for at opleve den barske natur ved Vesterhavet.

- Det kan være noget lys, der falder på en bestemt måde. Det kan være den måde bølgerne brækker på, den måde de ruller tilbage på eller hvis der kommer et kæmpe plask. Det er som at tage på eventyr. Hvad finder jeg i dag og hvad byder der sig ind med naturoplevelser, som man kan være heldig at få med hjem, siger Susanne Worm, der er naturfotograf og morsingbo. 

 

Netop denne dag er hun lidt nord for Agger ved Lodbjerg Fyr, hvor man kan opleve klitter, kyststrænter og hav. Susanne Worm tager helst ud når det blæser og stormer. Og selvom hendes kameraudstyr koster mange penge, så har hun det en løsning, så også det kan tåle en rusketur ved Vesterhavet. 

- Jeg pakker det ind i en plastikpose. Jeg laver et hul i enden ved linsen, og så gør jeg det fast med et par køkkenelastikker – det er billigt og effektivt, og så kan man bare tage en ny pose, når man skal afsted igen næste gang, siger Susanne Worm. 

07:46 Luk video

Læs også Forfatter: Jeg kan kende lyden af Vesterhavet, uanset hvor i Verden jeg er