Jesperhus har fremgang

10 procent flere har lyst til at besøge Ferieparken Jesperhus end sidste år.

Jesperhus Blomsterpark.jpg

Det går fremad for Jesperhus. I forhold til samme tid sidste år, har ferieparken nu 10 % flere bookede overnatninger.

- Jeg må sige, at de her tal giver en vis ro i maven. Selv om krisen stadig bider for rigtig mange, tror vi på en god sæson, siger direktør Peter Overgaard.

Flere grunde til succes

Positiv omtale i Ekstra Bladet, et samarbejde med Martin og Ketil, som mange børnefamilier kender fra tv, samt billigere priser i udvalgte perioder får æren for de ekstra bookninger.