Jesper sidder i kørestol: Her har han fundet sin sport

I Tvis er der nu mulighed for at spille paradart.

Jesper Andersen spiller paradart på internationalt plan.
Jesper Andersen spiller paradart på internationalt plan.
Foto: Hans Vittarp TV MIDTVEST

- Der er plads til alt og alle i paradart, og det er det, der gør det hyggeligt.

Sådan lyder det fra Jesper Andersen, der er en af initiativtagerne til Tvis Paradart og desuden sidder i kørestol.

Jesper Andersen er selv spiller af paradart på internationalt plan. Han er glad for dartklubben i Tvis, der blev stiftet sidste år og lige nu har fjorten medlemmer.

Vokser hurtigt

Paradart bliver spillet efter de samme regler som almindelig dart. Den eneste forskel er, at man også kan vælge at spille siddende, så skiven hænger 36 centimeter længere nede end normal.

- Det er en sport på en helt anden måde og kræver ikke det samme fysisk. Ikke at det ikke er fysisk hårdt at spille dart, for det er det faktisk også, men det kræver ikke helt de samme kræfter til det, siger Jesper Andersen.

Den danske paradartsliga har hun eksisteret i et års tid, men der er mange ambitioner.

- Vi vil gerne være kæmpestore. Og det vokser heldigvis også både nationalt og internationalt, forklarer Jesper Andersen.

1:45
Lær mere om sporten her.