Jesper Jensen klar til comeback

Skjerns Håndbolds anfører, Jesper Jensen, er mod forventning kommet sig over sin lægskade og forventer at være klar til DM-semifinalerne.

jesper_jensen.jpg

Anføreren for Skjerns håndboldherrer, Jesper Jensen, ser ud til alligevel at kunne afslutte karrieren som aktiv på banen. Anføreren pådrog sig en skade i marts. Efterfølgende frygtede Jesper Jensen, at han måttet se til fra tilskuerpladserne imens en lang aktiv karriere nåede sin afslutning. Anføreren bliver sandsynligvis sin skade kvit og er dermed til rådighed i truppen til de kommende kampe slutspillet. 

- Hvis alt går vel, håber jeg på at få spilleminutter på lørdag. Der er lys for enden af tunnelen, og chancerne for at jeg er med i de afgørende kampe er rimelige fornuftige, siger Jesper Jensen.

Det er blot blevet til knap 40 minutters spilletid for Jesper Jensen i dette års slutspil. Skjern-anføreren måtte i slutspilspremieren mod Mors-Thy i slutningen af marts humpende forlade banen med en forstrækning i lægmuskulaturen og i akillessenen.

 - Den fysiske stab har forsøgt at holde mig i kort snor, for jeg har hele tiden haft lyst til at komme i gang. Vi har kæmpet hårdt, og nu håber jeg på, at jeg kan spille i den sidste måned af karrieren, udtaler Jesper Jensen.

 Skjern har sikret sig førstepladsen i slutspilspulje 2 og møder enten KIF Kolding eller Aalborg Håndbold i den første DM-semifinale den 9. maj.