Jernbane-naboer: - Det er grotesk

Det møder kritik fra flere parter, at 14 usikrede jernbaneoverskæringer først bliver sikret, når et nyt signalsystem bliver rullet ud.

Jernbaneoverskæringen her på Ahlervej ved Borris har hverken automatisk bomme- eller advarselsanlæg.
Jernbaneoverskæringen her på Ahlervej ved Borris har hverken automatisk bomme- eller advarselsanlæg.
Foto: Nikolaj Madsen, TV MIDTVEST

Det går alt for langsomt med at få sikret de sidste af landsdelens jernbaneoverskæringer. 

Sådan lyder kritikken nu, efter det er kommet frem, at der kan gå otte år, før de sidste 14 overskæringer, der primært er placeret i Midt- og Vestjylland, enten bliver nedlagt eller sikret med bomme og advarselsanlæg. 

- Jeg synes, at det er grotesk. Det er forfærdeligt. Min holdning er nok, at hvis alle i Danmark arbejdede så langsomt, så var vi gået fallit for længe siden, siger Erna Gammelmark, der udover at bo i Borris også er medlem af sogneforeningens bestyrelse. 

Byen er en af dem med en jernbaneoverskæring uden automatisk bomme- og advarselsanlæg.

Venter på nyt signalsystem

Allerede i 2009 besluttede Folketinget, at de farlige jernbaneoverskæringer skulle enten sikres eller nedlægges. Nu er det så kommet frem, at Banedanmark først forventer at sikre de sidste 14 overskæringer, når et nyt signalsystem er rullet ud i 2026. 

- Vi har været i gang med en rigtig, rigtig lang proces over flere år, og vi har faktisk allerede nu nedlagt 277 overkørsler, forklarer Banedanmarks områdechef, Marianne Rasmussen.

Erna Gammelmark forstår ikke, at jernebaneoverskæringerne som denne på Ahlervej ved Borris ikke kan blive sikret hurtigere.
Erna Gammelmark forstår ikke, at jernebaneoverskæringerne som denne på Ahlervej ved Borris ikke kan blive sikret hurtigere.
Foto: Nikolaj Madsen, TV MIDTVEST

Men de sidste bør også sikres så hurtigt som muligt. Det mener blandt andet Arrivas lokomotivpersonales fællestilidsrepræsentant. 

- Det, vi ved, der virker, det er lys, bomme og blink, og det er det, der er politisk besluttet. Nu synes jeg, at man skulle til at få sat handling bag ordene og så få de sidste overkørsler med og prioritere det her område, sagde Jakob Haagaard Bro TV MIDTVEST den 22. juni. 

Heller ikke ikke formanden for Ringkøbing-Skjern Kommunes Tenik- og Miljøudvalg er tilfreds med udsigterne til usikrede overskæringer i næsten et årti endnu.

- Jeg vil tage fat i vores trafikordfører personligt og spørge, hvad der er galt. Hvorfor gør I ikke nok ved det ovre på Christiansborg, siger John G. Christensen (A). 

Banedanmark: Det er dyrt

Men ifølge Banedanmark giver det ikke mening at opsætte nye advarselsanlæg, før det nye signalsystem kommer i drift. 

- Det er ret dyrt at skulle ud og opgradere med gammel signalteknologi, og de skal alligevel skiftes ud, når vi så ruller signalprogrammet ud, siger Marianne Rasmussen. 

Indtil der kommer advarsels- og bomanlæg på de sidste usikrede overgange, vil Banedanmark sætte flere skilte op. 

Ulykker sker

I Borris håber Erna Gammelmark, at der kommer sikring op, før der sker en ulykke. 

- Det kan ikke passe, at det kan tage så mange år at lave sådan noget teknik. Det er simpelthen ikke tilgiveligt, siger hun.

Frygten for ulykker blev for nyligt til virkelighed. Den 19. juni mistede en 80-årig kvinde fra Holstebro og en 55-årig mand fra Juelsminde livet en togulykke, da den minibus, de kørte i, blev ramt af et Arriva-tog ved en jernbaneoverskæring ved Varde. 

Jernbaneoverskæringen er ubevogtet, men har manuelle bomme, som trafikanterne selv skal løfte og sænke. 

Udover overskæringen i Borris er der blandt andet også usikrede jernbaneoverskæringer i Silkeborg, Bording og Ulfborg i landsdelen. 

2:20