Holstebro frataget VM-finale: - Jeg var godt nok sendt til tælling

Holstebro Speedway Klub har lagt lang tid i forberedelserne til ungdoms-VM blot for at få frataget finalen søndag.

Henrik Jensen, formand i Holstebro Speedway Klub.
Henrik Jensen, formand i Holstebro Speedway Klub.
Foto: Mikael Andersen, TV MIDTVEST

Det skulle have været en festdag for Holstebro Speedway Klub. Men først udsatte regnen søndagens finale, da klubben var vært for ungdoms-VM, og senere vurderede FIM, der er det internationale speedway-forbund, at finalen skulle rykkes.

Det skete til stor skuffelse for Holstebro Speedway Klubs formand, Henrik Jensen, der har brugt mange, mange timer på at forberede sig til det, han tidligere har kaldt for klubbens største begivenhed nogensinde.

- Jeg gik en tur for mig selv rundt om banen, da det var blevet afblæst søndag. Jeg var godt nok sendt til tælling, og jeg overvejede at trække mig, men som den sindige vestjyde jeg er, så vil jeg hellere vende tilbage endnu stærkere, siger Henrik Jensen til Dagbladet Holstebro Struer.

Semifinalerne lørdag var en stor succes for klubben, der ikke tidligere har afholdt noget, der kan minde om et VM.

Der var gang i den lørdag under semifinalerne ved ungdoms-VM.
Der var gang i den lørdag under semifinalerne ved ungdoms-VM.
Foto: Mikael Andersen, TV MIDTVEST

Regn brugt som påstand

Men da Henrik Jensen og resten af klubben ikke fik lov til at afholde det ultimative – en VM-finale – blev han rasende.

Det internationale speedway-forbund vurderede nemlig, at banen ikke var forsvarlig at køre på.

Det skyldes angiveligt, at der kom store mængder regn. Derfor endte det med, at Henrik Jensen og mange andre havde brugt lang tid på at gøre banen klar til ingen verdens nytte.

I stedet skulle finalen køres i Holsted, og her kunne danske Jesper Knudsen stille sig øverst på podiet som vinder.

1:54
Indslag fra lørdag: Holstebro Speedwayklub er denne weekend vært for ungdoms-VM i 250 kubik.