- Jeg slagter jer, I svin

Dørmænd ved diskotek East End i Holstebro blev i nat truet med en kniv

Tidligt i morges fik to dørmænd ved diskotek East End i Holstebro en ubehagelig oplevelse. En 23-årig mand fra Naur blev vred, og viste dem, at han havde en kniv med et 12 cm langt blad tapet fast til sin underarm. Samtidig sagde han: - Jeg slagter jer, I svin.

Den 23-årige, der på forhånd er kendt af politiet, blev i dag fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet frem til 8. april. Han har kæret kendelsen.