Vandt to VM-billetter foran 43.000 andre: - Jeg rystede helt vildt, da jeg fik beskeden

Købmanden i Troldhede satte to VM-finalebilletter på højkant på sin facebookside. 43.000 danskere var med i lodtrækningen.

Det var en glad vinder, der søndag eftermiddag var forbi Troldhede for at hente to VM-finalebilletter. Foto: Ragnhild Aleksandra Dam, TV MIDTVEST

Det var lidt som at finde en nål i en høstak, men mange gik efter at blive trukket op. 

Godt 43.000 danskere kommenterede på det opslag Købmanden i Troldhede fredag aften lagde på facebook. Alle lagde de billet ind på de to billetter købmanden satte på højkant til søndagens VM-finale mellem Danmark og Norge. 

Læs også Margit på 80 er frivillig ved VM: - Jeg kan slet ikke lade være, og så har jeg mødt stjernerne

Søndag middag trak købmand Mathias Bjerg Kristensen så lod blandt de mange kommentarer. Det gjorde han i en sending direkte på købmandsbutikkens facebookside. Opmærksomheden siden fredag har overrasket ham, særligt antallet af kommentarer. 

- Jeg havde en ide om, at billetterne ville være eftertragtet. Men at der skulle komme så meget opmærksomhed, og at i står her med et TV-hold, det havde jeg alligevel ikke forventet, siger Mathias Bjerg Kristensen til TV MIDTVEST. 

Det kan ikke passe det her var min første tanke. Så begyndte jeg at ryste helt vildt.

Jeanette Kroghøj Larsen, Ikast

For at alt skulle være retfærdig havde købmanden fundet et særligt program, der kunne udtrække vinderen helt tilfældigt. 

Vinder fra Ikast

I Herning-centeret gik Jeanette Kroghøj Larsen og kæresten rundt og nød søndagen, da beskeden om hun var den heldige udvalgte pludselig tikkede ind. En besked hun først troede var en joke, men da hun snakkede med købmanden forstod hun pludselig, at hun var den ene vinder i en lodtrækning mellem 43.000 deltagere. 

Læs også Guld fra arkivet: Se en ung Jannick Green uden fortænder

- Det kan ikke passe det her var min første tanke. Så begyndte jeg at ryste helt vildt, jeg kiggede på min kæreste, åh nej, hvad er det der sker her. Det er slet ikke til at forstå overhovedet, forklarede den glade vinder Jeanette Kroghøj Larsen fra Ikast, da hun kort efter dukkede op i butikken i Troldhede for at hente gevinsten. 

Hun og kæresten er nu på vej retur til Herning, hvor de sammen med 15.000 andre håndboldfans er på plads i Jyske Bank Boxen, når Danmark møder Norge i VM-finalen klokken 17.30. 

Du kan se lodtrækningen samt høre den glade vinderes reaktion i videoen herunder. 

01:06

Se øjeblikket, hvor en heldig vinder af to billetter til VM-finalen i Herning bliver udtrukket. 

Luk video