Modstandskvinden Rita: - Jeg kan aldrig slippe den tid, den følger mig hele livet

Der er kun få tilbage, der kan huske anden verdenskrig. En af dem er Rita Lauridsen, der fandt sit livs kærlighed i modstandenskampen under krigen.

Rita Lauridsen med et naziflag hendes mand stjal fra tyskerne. Foto: Lasse Hagelund Uttrup TV MIDTVEST

17-årige Rita Nielsen, som hun hed dengang, bor i 1942 på et loftsværelse hos Julie og Aage Hundevad. Hun er kontorelev på deres møbelfabrik i Ulfborg. Hun bliver af familien betragtet som et ekstra familiemedlem.

Derfor tager familien Rita med til hemmelige møder hos det tysk-kritiske politiske parti Dansk Samling. Her møder hun en mand ved navn Svend Erik Lauridsen.

Risikoen for at blive fanget var der, men det var ikke noget, man gik og talte om

Rita Lauridsen, aktiv i modstandsbevægelsen under anden verdenskrig.

- Han var ti år ældre end mig og snedker hos Hundevad. Han var en speciel type. Han havde aldrig haft piger før, jeg var hans første kærlighed, fortæller Rita Lauridsen.

Svend Erik er sabotør i modstandsbevægelsen. Han er en del af den såkaldte Ulfborggruppe, der primært foretager sprængninger af det tyske jernbanenet. Rita bliver også en del af arbejdet. Hun får til opgave at lave illegale blade.

Svend Erik Lauridsen til venstre i billedet var leder af modstandsgruppen Ulfborg. Foto: Privatfoto

- Man skulle holde sin mund. Man gik ikke og snakkede med nogen om det. Risikoen for at blive fanget var der, men det var ikke noget, man gik og talte om, fortæller Rita Lauridsen.

I 1943 bliver lederen af sabotagegruppen henrettet. Derefter overtager Svend Erik posten og bliver derfor en udsat mand.

Levede i skjul

I efteråret 44 mærker Rita for første gang for alvor, hvor udsat hendes mandlige bekendtskab egentlig er. Det sker, da fabrikken i Ulfborg får uventet besøg.

- Gestapo kommer på besøg i huset. Der kom en pæn mand ind. Han var dansk klædt, spurgte efter Svend Erik Lauridsen. Jeg sagde, han var i Ringkøbing og købe tøj. Det var vores alibi, hvis de skulle komme, fortæller Rita Lauridsen.

Nogle børn af modstandsfolk har fortalt om en barndom med en dobbelthed. Far var helt, men hverdagen var ganske anderledes 

Henrik Lundtofte, historiker

Svend Erik beslutter sig efter besøget for at gå under jorden. Rita ser derfor ikke meget til ham den næste lange periode. En periode der var hård for Rita, hun ved aldrig hvor hendes kæreste er. Perioden bliver blot værre af yderligere besøg fra det tyske statspoliti.

- Det sidste de sagde til mig var, at hvis de får fat i den satans karl, så ser jeg ham aldrig igen. Der var jeg rystet, fortæller Rita.

Rita levede i en længere periode uden viden om, hvor hendes kæreste Svend Erik befandt sig. Foto: Privatfoto

Rita beslutter sig for at forlade Ulfborg. Hun tager til Ribe, hvor hun bliver bestyrer i en tobaksforretning. Modstandsarbejdet fra Ulfborg bliver sat på hold, og den 5.maj 1945 når det så sin endelige afslutning. 

Der var ikke nogen psykologer dengang. Det måtte man selv arbejde sig ud af

Rita Lauridsen, aktiv i modstandsbevægelsen under anden verdenskrig.

- Det var den største dag i mit liv, befrielsen. Det kan slet ikke beskrives. Jeg får helt gåsehud, når jeg tænker på det. Danmark var frit. Min svigerfar havde købt flag, vi rev mørklægningsgardinerne ned, alt var vidunderligt, fortæller Rita.

Efter krigen bliver Svend Erik og Rita gift. De flytter til Kibæk, hvor de åbner deres egen møbelfabrik. Senere får de fire børn og forsøger at fortrænge fortiden.

En svær tid efter krigen

Krigen havde dog sat sine spor. Familien mærker, hvordan Svend Eriks helbred begynder at skrante mere og mere. Men at tale om problemer og udfordringer i livet er ikke noget, der ligger i tiden.

- Der var ikke nogen psykologer dengang. Det måtte man selv arbejde sig ud af. Hvis man fik at vide, at det taler vi ikke om, så gør man det ikke, fortæller Rita.

Rita og Svend Erik fik fire børn sammen. Barndommen for dem var ikke altid nem. Foto: Privatfoto

Eftervirkningerne fra oplevelserne under anden verdenskrig påvirkede også hjemmets fire børn. En af dem parrets ældste, Ulrik.

- Han kunne ikke tåle, at børn skreg. Det skal børn ikke, de skal opføre sig ordentligt. Når man ikke taler om tingene, så går man over til det fysiske. Det er den måde min far har reageret overfor mig, fortæller Ulrik Lauridsen.

Den oplevelse står Ulrik Lauridsen langtfra alene med. Det fortæller historiker Henrik Lundtofte.

Jeg sagde, tak for alt Svend Erik, og så var han væk. Vi havde en spændende tid sammen. Krigen bandt os til hinanden

Rita Lauridsen, aktiv i modstandsbevægelsen under anden verdenskrig.

- Nogle børn af modstandsfolk har fortalt om en barndom med en dobbelthed. På den ene side var far en helt i mange folks øjne og på den anden side oplevede nogle børn en helt anden verden. En verden der var ustabil og præget af voldsomme humørsvingninger, fortæller Henrik Lundtofte.

Det ændrede dog ikke på, at Ulrik Lauridsens far for ham står som et lys, et forbillede fordi han deltog i kampen mod besættelsesmagten.

I 1963 tog familien på bilferie gennem Europa. En ferie der skulle vise sig at blive Svend Erik Lauridsen sidste. I august det år sov han stille ind. Kort forinden nåede hans hustru at sige et par sidste ord.

- Han sagde, nu er det slut. Jeg sagde, tak for alt Svend Erik, og så var han væk. Vi havde en spændende tid sammen. Krigen bandt os til hinanden, slutter Rita Lauridsen.

Du kan se hele indslaget om modstandskvinden Rita i videoen herunder.

09:14

Se hele indslaget om modstandskvinde Rita her.

Luk video