- Jeg havde forladt folkeskolen, hvis jeg ikke havde opfundet et nyt skolefag - nu græder jeg glædestårer midt i undervisningen

Der bliver skabt nære venskaber på tværs af generationer. 

Jeg har kaldt det tryllestøv. Det er det, man får øje på, når man er med. Nogle gange har jeg måttet forklare børnene, at jeg faktisk har grædt, men det er glædestårer.

01:49

Børnene og de ældre hygger sig sammen.

Luk video

Fagfaglighed. Det er alt det, vi har bestemt, som er vigtigt for børnene at lære, og det er faktisk det, der blev hele omdrejningspunktet for mig, hvorfor skal de lære det? Synliggør vi for børnene, hvad det skal bruges til. Det er det projektet her kan. Vi lærer en masse, som vi ved er godt for børnene at lære. Vi giver dem redskaber. Dem skal de grave i jorden med, dem skal de grave i verden med, men det skal de jo gøre et sted. Så hvis det bare er på skolen de graver, så giver det ikke mening.

Jeg kalder det læringstransfer.  Det er, at det vi bruger et sted, kan vi anvende et andet sted. Vi skal ud og bruge det til noget. Det bliver brugbart og det giver mening. Det er det, jeg synes, vi nogle gange kan komme til at glemme i folkeskolen, at det skal give mening for barnet. Hvis vi sørger for, at det giver mening, så får børnene lyst til at lære. Så er det meningsfyldt læring.

Børnene spreder glæde på plejecenteret.

Vi er kun noget, hvis vi er sammen med nogen. Og det kan vi komme til at glemme. Vi har så travlt med vores telefoner og iPads, at vi f.eks. glemmer vigtigheden af det fælles måltid. Vi glemmer at være sammen, og hvor vigtigt det er, at vi er sammen om noget.

Belinda Hornshøj

Så det er blevet sådan et mantra for mig. Det handler om nogen og noget. Vi skal over og være sammen med nogen. I det her tilfælde på et plejehjem, men det kunne være alt muligt. Vi er sammen om noget, der er båret af relationer mellem generationer.

Børnene læser højt for de ældre. 

Og det har jeg fået lov til at sætte på skemaet på min skole, Lind skole. Vi kalder det HeartWork. Her tænker jeg eksempelvis samtidig billedkunst, musik og faget dansk ind. Man kan bruge alle fag. Eksempelvis i forhold til natur- og teknik, så skulle vi da over og lave planter ovre på plejehjemmet, og på plejehjemmet bidrog vi med noget. Vi ville gerne dele en oplevelse med vores ældre makker.
Så på mit skema står der HeartWork, på børnenes skema står der HeartWork, og børnene ved så, at vi arbejder med sang og musik, den danske sangskat, vi arbejder med musikinstrumenter, og vi arbejder med rim og rytme. Vi arbejder med alle de fagfaglige ting vi skal, og så går vi over på plejehjemmet og deler med nogen.

Halloween på plejehjemmet

Det startede med, at der var mig og min klasse. Og så blev det udvidet til at blive et par klasser på skolen, og så fik vi en pilotskole med. Herning Kommune er inde over nu, og det er vigtigt for dem med evidensundersøgelser, så det ikke kun er fordi Belinda synes, det er en god ide. Kan det overføres til andre skoler, og andre lærere, kan de overtage noget, som én lærer synes er godt? Det er jo vigtigt, at det kan skaleres, uden at jeg er der. For jeg kan jo ikke være med hver gang. Og hvordan gør man det. Så derfor har vi udviklet på det og lavet nogle workshops, som interesserede lærere kan komme til.

Jeg kan se nogle børn profiterer af det her. Når jeg går på plejehjemmet kan jeg se alle mine børn har en mulighed for at bidrage. Måske også dem der ikke står øverst på trappen socialt eller dem der står øverst på trappen fagfagligt, altså dem der kan læse rigtig godt. Jeg kan se, at alle børn har en mulighed derovre.

Vi har mødt mange forskellige mennesker, som vi ikke har mødt før, og vi har lært dem at kende. De har fortalt om deres liv, og vi har fortalt om, hvad vi går op i, og hvor vi kommer fra. Mange sad i kørestol. Der var også en der var døv og næsten blind. Der var flest damer ikke så mange mænd.

Dion Krasniqi Mortensen, 10 år

00:40

Alle kan være med, forklarer Belinda Hornshøj. 

Luk video

Jeg fik en oplevelse, jeg ikke har prøvet før. Der var nogle glædestårer. Der var nogle der græd over at se os. Det har jeg aldrig prøvet før.

Malte Aagaard Jeppesen, 10 år

Jeg synes, det er rigtig hyggeligt at være på plejehjemmet med mine venner og være sammen med Signe. Snakke med hende og finde ud af ting om hende. Det gør en stor forskel for de ældre. Jeg får mere viden. Jeg har nemmere ved at snakke med andre gamle mennesker. Jeg tror, hun bliver rørt af det. For det er ikke hver dag, der kommer børn. Det er noget andet end hvis voksne kommer og snakker med dem.

Emma Villumsen Hansen, 10 år

Signe Pedersen med sine nye venner fra 4. klasse.

Vi er mere aktive. Hun sidder jo bare i den der stol. Vi kan spille med hende og tale med hende, men ikke spille fodbold med hende. Hun begyndte at græde. Jeg tror, det var glædestårer.

Freja Majlund Thomsen, 10 år

Hun kan ikke rigtig huske tingene, man siger til hende. Jeg gør ikke noget ved det.  Jeg siger det bare til hende igen.

Alberte Herlev, 9 år

00:28

Skoleleder på Engbjergskolen i Snejbjerg: - Det er et kanon projekt

Luk video

Plejehjemsleder Ulla Kristensen med Belinda Hornshøj under et skolebesøg på Rosenlundcentret i Snejberg. 

Hvis man tænker tilbage i historien, så har børn og ældre jo altid hørt sammen. Det kan der kun komme noget godt ud af. Jeg synes, at man allerede nu kan se, at børn og ældre elsker det. Hvis man tænker på demente borgere eller beboere, så det med at huske begivenheder, det kan vi ofte spore lang tid efter.  De kan godt huske det, selvom de er demente. Begivenheder forplanter sig på en anden måde.

Ulla Kristensen, plejehjemsleder, Rosenlundcentret i Snejbjerg

Det er et vigtigt arbejde. At arbejde med døden.

Belinda Hornshøj

Den første gang jeg kom på plejehjemmet og flaget var på halv, sank mit hjerte fuldstændigt, og alle børnene reagerede på sammen måde, for de ved godt, hvad et flag på halv betyder. Det kunne være en makker, de havde mistet. Så fik vi tilrettet programmet. Hold da op. Vi sørgede for, at vi havde snakket med dem om det forinden.  Jeg tænkte også, at vi skal have forældrekredsen med i de her ting. At vi kan miste. Sådan er livet jo også.
Det vi gør nu, er, at vi bruger det her projekt til at snakke om det, livet egentlig handler om.

Vi har også skullet forklare børnene, hvad glædestårer er. Det kan virke voldsomt for et barn at møde et menneske, som græder.

00:44

De ældre bliver rørt, når børnene kommer på besøg.

Luk video

Sten på vejen

De største sten på vejen er, når noget er nyt. Alt nyt er svært. Det er svært for læreren, for der er mange, der skal overbevises undervejs. Jeg er tit gået hjem med julelys i øjnene, og har sprudlende fortalt om mine oplevelser. Men en ting er, at jeg oplever det, og sådan er det hver gang, man skal implementere noget nyt i folkeskolen. Vi implementerer mange nye ting hele tiden, og så skal man have andre til at tro på det, og det kan være svært. Og det kan være svært at stå alene. Så derfor er jeg så henrykt for, at jeg ikke står alene længere.

Man skal ville det. Man skal turde det. Der er mange ting, som man ikke ved. Du kan ikke forudsige, hvad børnene vil foreslå. Du skal være kaos robust, og hilse det børnene byder ind med velkommen.

Belinda Hornshøj

Det kræver mod og gøre de her ting og være frontløber. Det er også svært at kombinere to forskellige kulturer. Skolen er en kultur, og plejehjemmet er en anden kultur. Og vi skal have de to kulturer til at smelte sammen. Den sammenskabelse er ikke nem, fordi vi skal have forståelse for hinanden, men det er jo det, hele livet handler om. Når du er, som du er, og jeg er, som jeg er, kan vi så få et fællesskab, som er endnu bedre, og det er jo det, jeg synes, vi har vist med det her. Sammen kan vi så meget mere.

I starten var det kun mig. At smide en lille sten, og se ringe i vandet, og så håbe på, at andre kan se det. Det handler også om, at nogen skal have lov til at prøve det. Og jeg er lykkelig for, at Herning kommune er gået med ind i det. Det åbner nogle døre for mig, hvor jeg kan sige, nu kommer andre lærere til at prøve det, nu bliver de ambassadører. Nu håber jeg så på, at de spreder nogle sten på deres skole, så nogen nye har lyst til at prøve.

Eleverne er klar med nye aktiviteter til de ældre hver uge. 

Og jeg skal også overbevise folk, som tænker i tal og grafer og cirkeldiagrammer. Nogle ting er svære at dokumentere, men det skal jeg jo. Det er bare rigtig rigtig svært at måle på de der parametre. Hvordan måler man f.eks. øget selvtillid? Det er meget nemmere at måle på, om man er blevet god til matematik. For det kan man lave en test på. Hvis det her skal løfte sig, så skal jeg kunne få de folk i tale. Det er den svære del. Jeg er god til at undervise, så der er mange af de der forretningsting, som kan være svært for mig. Hvordan gør jeg det bæredygtigt? Hvordan sikrer jeg, det er her i morgen? For i bund og grund er jeg bare god til at undervise.

Hvis jeg kan få lov til at vise børn, ældre, plejehjemspersonalet og lærere, at vi kan gøre en forskel for hinanden, så er missionen lykkes.  Så går jeg glad i seng. Så hviler jeg godt på min hovedpude.

Se hele udsendelsen om Belinda Hornshøj og hendes projekt 'Elever på plejehjem' lige her på tvmidtvest.dk.

Tekst: Anne Moulvad
Billeder: Belinda Hornshøj & Anne Moulvad
Portrætfoto: Lars E. Andreasen
Layout: Martin Orvad & Mass Lisby