Jernkvinden tilfreds med karrierestop: - Jeg har ikke behov for at opnå mere i sporten

Helle Frederiksen er godt tilfreds med sin beslutning om at trække sig fra triatlon.

Helle Frederiksen er ikke i tvivl om, at det er det rigtige tidspunkt at stoppe på.
Helle Frederiksen er ikke i tvivl om, at det er det rigtige tidspunkt at stoppe på.
Foto: Lone Bergholdt Hald, TV MIDTVEST

Højdepunktet var VM-guld sidste år.

Men for toptriatlet Helle Frederiksen er der mange store triumfer at vælge imellem, for det er en imponerende medalje- og trofæsamling, der er hjemme ved jernkvinden.

Men nu vil hun ikke længere.

Efter 11 år som professionel er 38-årige Helle Frederiksen kommet over målstregen for sidste gang.

- Jeg har virkelig virkelig spurgt mig selv, om der var mere jeg skulle opnå. Om jeg har behov for at opnå mere i sporten. Og det har jeg ikke, siger Helle Frederiksen.

- Tiden var inde til at tage den beslutning. Jeg har altid gerne ville stoppe på toppen og anerkende den ære og respektere mine resultater.

Startede i Struer Svømmeklub

Det hele begyndte i Struer Svømmeklub for omkring 25 år siden. Og først som 25-årig fik vestjyden smag for triatlon.

Siden har hun deltaget i OL diverse mesterskaber. Og på femte år er hun indehaver af verdens hurtigste tid på den halve ironman-distance.

Blandt de mange sejre, er det verdensmester-titlen på den lange triatlon-distance fra 2018 på hjemmebane i Odense, der står klarest i erindringen.

2:33
Det var en livslang drøm, der gik i opfyldelse, fra 37-årige Helle Frederiksen i går blev verdensmester i triathlon

Selvbiografi forude

Og med det det første skrevne kapitel i historien om Helle Frederiksens liv, er hun nu klar til at tage hul på et nyt. 

Hun skal nemlig skrive en selvbiografi.

- Det giver mig meget at dele ud af min viden og erfaring. Det giver mig meget at se, at det rører andre og ændre andre.

Frygter du for, at du nu skal ud og opbygge en helt ny identitet?

- Jeg har immervæk været i gennem nogle virkelig mørke perioder, hvor ja, jeg er kommet op at stå igen. Der er mange gange, hvor jeg kan sætte tingene i perspektiv og sige, så er det heller ikke være.

- Så jeg frygter ikke, det der venter. Det bliver bare fedt, siger Helle Frederiksen.