Vanopslagh foreslås som LA-formand: - Jeg har aldrig været bange for at tage lederskab

Alex Vanopslagh afviser ikke, at han kan være en fremtidig formand i Liberal Alliance efter partiets tilbagegang ved valget.

Alex Vanopslagh, der stiller op i Vestjyllands Storkreds, kan være en mulig formand i Liberal Alliance (arkivbillede).
Alex Vanopslagh, der stiller op i Vestjyllands Storkreds, kan være en mulig formand i Liberal Alliance (arkivbillede).
Foto: Niels Ahlmann Olesen / Ritzau Scanpix
Opdatering

OPDATERET kl. 09:59

Seneste nye er, at Anders Samuelsen har trukket sig fra den partilederdebat, der er planlagt torsdag aften. Det skriver Ritzau.

    Både på landsplan, i Vestjyllands Storkreds og i Nordjyllands Storkreds er Liberal Alliance gået kraftigt tilbage ved valget.

    Det får nu Henrik Dahl, der stiller op for partiet i Sydjyllands Storkreds, til at kritisere sin partiformand, Anders Samuelsen, der ikke blev genvalgt til Folketinget, kraftigt.

    Han vil have ham afsat og erstattet med Alex Vanopslagh, der opstillede i Vestjyllands Storkreds.

    - Anders Samuelsen ryger ud af Folketinget, og så er det oplagt, at der bliver valgt en ny politisk leder, siger Alex Vanopslagh til TV MIDTVEST og fortsætter:

    - Jeg har aldrig været bange for at tage lederskab, hvad end det har været i gymnasiet, i kommunalpolitik, landspolitik eller ungdomspolitik. Og det har jeg sådan set heller ikke nu.

    1:39
    Alex Vanopslagh svarer på, om han kan være ny formand i Liberal Alliance.

    Henrik Dahl siger således om Alex Vanopslagh som mulig formand i Liberal Alliance.

    - Altså Alex (Vanopslagh, red.) var en utroligt god formand for LAU i sin tid, så jeg tror da sagtens, at han kan omskoles til at være en god leder af LA også, siger Henrik Dahl til DR.dk.

    Alex Vanopslagh fastslår, at det er et emne, der skal diskuteres internt i partiet.

    Anklager Samuelsen for nepotisme

    Foruden at foreslå Alex Vanopslagh som ny formand for Liberal Alliance, kommer Henrik Dahl også med flere anklager.

    Her kalder han det for nepotisme, at Anders Samuelsen udnævnte sin søster, Mette Bock, til at være Kulturminister.

    Ligeledes kalder han udnævnelsen af Thyra Frank som minister for ’totalt vanvittigt’.

    Går stort tilbage

    Kritikken kommer på baggrund af det skuffende valg, som partiet har haft.

    På landsplan er partiet gået tilbage med 5,2 procentpoint fra 7,5 til 2,3 procent. Det betyder, at det samlede antal mandater i Folketinget går fra 13 til fire.

    Både i Vestjyllands Storkreds og i Nordjyllands Storkreds går partiet fra et mandat til nul. I Vestjyllands Storkreds er der tilbagegang på 3,7 procentpoint til 2,2 procent af stemmerne, mens der i Nordjyllands Storkreds er tilbagegang på 0,4 procentpoint til 1,9 procent af stemmerne.

    Stemmefordelingen for hele landet ved folketingsvalget 2019.
    Stemmefordelingen for hele landet ved folketingsvalget 2019.
    Foto: TV MIDTVEST / Grafik

     Følg hele dagen efter valget i vores liveblog i artiklen herunder.

    23. sep kl. 15:46

    Kristian Jensen: - Underligt at miste regeringsmagten

    Venstre fik et valg med fremgang flere steder, men partiet må alligevel formentlig overlade regeringsmagten til den røde blok.

    Det betyder, at Kristian Jensen (V) også må afgive Finansministeriet.

    - Det er klart, at jeg er ærgerlig over, at jeg skal forlade Finansministeriet, siger han.

    Læs mere om historien her.

     

    23. sep kl. 15:46

    Resultat Ikastkredsen endeligt optalt

    KMD har nu de endelige tal for Ikastkredsen.

    Venstre bliver største parti med 35 procent (8560 stemmer) af stemmerne.

    Venstres Carsten Kissmeyer er den største, personlige stemmesluger i Ikastkredsen med 4247 stemmer.

    Værst gik det til for Dansk Folkeparti, der gik tilbage med 12,3 procentpoint.

    Ikastkredsen er optalt efter folketingsvalget 2019.
    Ikastkredsen er optalt efter folketingsvalget 2019.
    Foto: TV MIDTVEST / Grafik
    23. sep kl. 15:46

    Lav valgdeltagelse

    På landsplan var valgdeltagelsen på 84,5 procent, og det er det laveste i 14 år.

    Ved valget i 2005 var valgdeltagelsen ligeledes på 84,5 procent.

    Kilde: Ritzau

    23. sep kl. 15:46

    Mogens Jensen ser positivt på personlige stemmer

    Festbølgerne gik højt i den socialdemokratiske fest onsdag aften.

    Partiet står til at få regeringsmagten, men det er endnu ikke sikkert, hvilke politikere, der er helt sikre på at skulle være med til at dele magten. Derfor siger Mogens Jensen således:

    - Der kan man kun have en fornemmelse. Når man har været ude at møde rigtig mange mennesker og har knoklet for det og fået mange reaktioner. Jeg synes, det ser positivt ud. Det håber jeg selvfølgelig, at det er, men man kan aldrig vide sig sikker selvfølgelig.

    De personlige stemmer forventes at være optalt på landsplan senest klokken 22.00 torsdag aften.

    0:46
    Thomas Jensen og Mogens Jensen om Socialdemokratiets valg.
    Foto: Karl Erik Lørup, TV MIDTVEST